Lynæs træf 16. – 17. august
Har I nu husket det, nu er det tid til det årlige træf i Lynæs, kom som I har lyst, sejlende eller kørende, med eller uden båd. Vi er ude på at få en hyggelig weekend med eller uden ”kapsejlads”, vi holder ”skippermøde” lørdag kl.12.
Vi håber selvfølgelig på godt vejr, så vi kan komme ud at sejle på Isefjorden. Som en ekstra oplevelse kan jeg oplyse at købmanden, der nu også har startet Halsnæs Bryghus, afholder Lynæs Festival med jazzmusik og meget andet samme weekend, så der bliver også noget at se og høre på, hvis man har lyst og ikke kommer ud at sejle.
Efter en forhåbentlig herlig eftermiddag, med eller uden sejlads, samles vi i klubbens hyggelige lokale til en dejlig grillmiddag, prisen herfor vil være: kr. 150.-. Aftenen vil derefter forløbe med hyggeligt samvær samt sang og musik. Vi regner med at gå til bords kl. 19.00 og nyde aftenens grillmidag. Øl, vin, og vand kan købes i baren.
Bindene tilmelding til middagen bedes venligst gives senest tirsdag d 12. august til:
Formanden Palle tlf.: 44987737 mobil: 28157737
eller
Kasseren Carsten tlf,: 44920117 mobil: 23442540 mail: maachove@get2net.dk
Med venlig hilsen
Palle Gliese