Optimismen var stor da 7 både og 21 pers. havde tilmeldt sig til årets træf, desværre var vejret ikke med os, 13 – 18 sekm. fra sydøst med kraftige regnbyger, så sejladsen
blev aflyst, trist for dem der nu var troppet op.
578 Søpølsen Finn Hagerup og 648 Leif og Anni Miller kom kørende fredag, 529 John Toettcher nyt medlem kom sejlende fra Frederiksværk torsdag aften, Carsten Hove 530 kom sejlende fra Jægerspris lørdag formiddag, 2 både Vagn Boeskov og Martin Knudsen meldte afbud grundet vejret, jeg selv og Birthe var kommet sejlende fra Rungsted ugen før.
Lørdag gik med snak og diskussion, specielt vort nye medlem John Thoettcher, der er halvt englænder, var interessant at høre på, han havde købt sin båd med en knækket mast på Fyn og kørt til England, hvor han havde købt en brugt mast med sejl og alt
for 1500 kr. I øvrigt har han forbindelser til den engelske klub, så han er et interessant medlem vi gerne hører mere til.
Aftenen nærmede sig og grillen blev tændt op, kl. 18.30 blev gæsterne 21 pers. nuværende og tidligere medlemmer budt velkommen og gik til bords ved Birthes
smukt dækkede borde. Grillen var blevet varm og man gik i gang med Carstens fantastiske bøffer, aftenen forløb så med spisning, hyggeligt samvær, snak om gamle minder, musik og fællessang til Palles harmonika.
Søndag mødtes dem der overnattede til morgenmad i klubhuset, regnen var holdt op solen skinnede men det blæste stadig lidt kraftigt, Finn ville dog ud at sejle så han tog
en tur ud på fjorden, et nyt medlem John Kipper med frue kom og ville høre lidt om båden og have lidt gode råd.
Alt i alt havde vi en dejlig weekend og glædeligt var det at se der stadig var opbakning for klubben, jeg ville dog ønske, der var nogle, der var interesserede i at
være med til at føre klubben videre.
PG